Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Rwiyo rworwendo. Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, Israeri ngaati,

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

“Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, asi havana kundikunda.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Varimi vakarima musana wangu vakaita miforo yavo mirefu.”

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Asi Jehovha akarurama, akandisunungura pamabote avakaipa.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Vose vanovenga Zioni ngavadzorerwe shure nenyadzi.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Ngavaite souswa pamusoro pedenga remba, hunooma husati hwakura;

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

mukohwi haangazadzi maoko ake nahwo, uye anounganidza haangazadzi maoko ake.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Vanopfuura nepo ngavarege kuti, “Maropafadzo aJehovha ngaave pamusoro pako; tinokuropafadza muzita raJehovha.”