< Salme 129 >

1 Sang til Festrejserne.
Дестул м-ау асуприт дин тинереце – с-о спунэ Исраел! –
2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
дестул м-ау асуприт дин тинереце, дар ну м-ау бируит.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Плугарий ау арат пе спинаря мя, ау трас бразде лунӂь пе еа.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Домнул есте дрепт: Ел а тэят фунииле челор рэй.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Сэ се умпле де рушине ши сэ дя ынапой тоць чей че урэск Сионул!
6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
Сэ фие ка ярба де пе акоперишурь, каре се усукэ ынаинте де а фи смулсэ!
7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
Сечерэторул ну-шь умпле мына ку еа, чел че лягэ снопий ну-шь ынкаркэ брацул ку еа
8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«
ши трекэторий ну зик: „Бинекувынтаря Домнулуй сэ фие песте вой! Вэ бинекувынтэм ын Нумеле Домнулуй!”

< Salme 129 >