Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

ISRAEL en inda: Re katoutou ia melel sang ni ai tikitik lel met pak toto.

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Pan pak toto re katoutou ia melel sang ni ai tikitik lel met; ari so, re sota kak kaloe ia di.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Men sapasap weirada pon tinsau ai, wiadar warawar reirei.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

A Ieowa me pung, a kotin lepuk pasanger sal en me doo sang Kot akan.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Karos me kin tataki Sion, en sarodi o tangwei!

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Ren rasong rä pon os en im o, me kin mong pena mon a pan ususda!

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

Me sota kin kadirela kumut en pa en saundolung, de pa en me kin pir pena kap akan.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Pwe me kin daulul wasa o, ren der inda: Kot en kotin kupura maui komail! Kit kapai komail da ni mar en Ieowa!