< Salme 129 >
En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -
2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,
6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:
7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.
8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«
Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!