Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

He waiata; he pikitanga. He ki tenei ma Iharaira, Ka maha a ratou tukinotanga i ahau o toku tamarikitanga ake;

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Ka maha a ratou tukinotanga i ahau o toku tamarikitanga ake; heoi kihai ahau i taea e ratou.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

I parautia toku tuara e nga kaiparau; he roa a ratou parautanga.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

He tika ta Ihowa: motu pu i a ia nga aho a te hunga kino.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Kia whakama, kia whakahokia ki muri, te hunga katoa e kino nei ki Hiona.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Kia rite ratou ki te tarutaru i nga tuanui, e memenge nei i te mea kiano i tupu ake.

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

E kore nei e ki te ringa o te kaikoti, te uma hoki o te kaipaihere.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

E kore ano te hunga e haere ana i te taha e mea, Kia tau ki a koutou te manaaki a Ihowa: ko ta matou manaaki tenei ki a koutou i runga i te ingoa o Ihowa.