Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

今イスラエルはいふべし彼等はしばしば我をわかきときより惱めたり

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

かれらはしばしば我をわかきときより惱めたり されどわれに勝ことを得ざりき

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

耕すものはわが背をたがへしてその畎をながくせり

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

ヱホバは義し あしきものの繩をたちたまへり

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

シオンをにくむ者はみな恥をおびてしりぞかせらるべし

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

かれらは長たざるさきにかるる屋上の草のごとし

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

これを刈るものはその手にみたず 之をつかぬるものはその束ふところに盈ざるなり

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

かたはらを過るものはヱホバの惠なんぢの上にあれといはず われらヱホバの名によりてなんぢらを祝すといはず