Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Waƙar haurawa. Sun yi mini danniya ƙwarai tun ina ƙarami, bari Isra’ila yă ce,

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

sun yi mini danniya ƙwarai tun ina ƙarami, amma ba su yi nasara a kaina ba.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Manoma sun nome bayana suka yi kunyoyinsu da tsayi.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Amma Ubangiji mai adalci ne; ya’yantar da ni daga igiyoyin mugaye.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Bari dukan waɗanda suke ƙin Sihiyona a juye da su baya da kunya.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Bari su zama kamar ciyawa a kan rufi, wadda takan bushe kafin tă yi girma;

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

da ita mai girbi ba ya iya cika hannuwansa, balle wanda yake tarawa yă cika hannuwansa.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Kada masu wuce su ce, “Albarkar Ubangiji ta kasance a kanku; muna sa muku albarka a cikin sunan Ubangiji.”