< Salme 129 >

1 Sang til Festrejserne.
Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Nou menm, pèp Izrayèl se pou nou rekonèt sa: Yo te fè nou pase kont mizè nou depi nou te jenn.
2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
Wi, depi nou te jenn, yo te fè nou pase kont mizè nou, men yo pa t' janm rive mete pye sou kou nou.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Yo tonbe sou do nou, ou ta di moun k'ap bat tè pou plante.
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Men, Seyè a pa nan patipri, li koupe kòd mechan yo te pase nan kou nou.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Moun ki pa vle wè moun Siyon yo, se pou yo wont, se pou yo fè bak.
6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
Se pou yo tankou plant k'ap pouse arebò glasi: y'ap cheche anvan menm yo donnen.
7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
Moun k'ap ranmase rekòt p'ap okipe yo menm, moun k'ap antre rekòt la p'ap mete yo nan pakèt li.
8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«
Moun k'ap pase bò la yo p'ap di: -Se pou Seyè a beni nou! N'ap beni ou nan non Seyè a!

< Salme 129 >