Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Cantique des degrés. Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Qu’Israël le dise!

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Mais ils ne m’ont pas vaincu.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Des laboureurs ont labouré mon dos, Ils y ont tracé de longs sillons.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

L’Éternel est juste: Il a coupé les cordes des méchants.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Qu’ils soient confondus et qu’ils reculent, Tous ceux qui haïssent Sion!

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Qu’ils soient comme l’herbe des toits, Qui sèche avant qu’on l’arrache!

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

Le moissonneur n’en remplit point sa main, Celui qui lie les gerbes n’en charge point son bras,

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Et les passants ne disent point: Que la bénédiction de l’Éternel soit sur vous! Nous vous bénissons au nom de l’Éternel!