< Salme 129 >

1 Sang til Festrejserne.
A Song of Ascents. Many a time, have they harassed me from my youth, well may Israel say:
2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
Many a time, have they harassed me from youth, yet have they not prevailed against me.
3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
Upon my back, have ploughmen ploughed, They have lengthened their furrow!
4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
Yahweh, is righteous, He hath cut asunder the cords of the lawless.
5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
Let all who hate Zion, be ashamed and shrink back:
6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
Let them become like the grass of housetops, which, before it is pulled up, hath withered;
7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
Wherewith no reaper, hath filled his hand, nor binder, his bosom:
8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«
Neither have the passers-by ever said, The blessing of Yahweh, be unto you, —We have blessed you in the Name of Yahweh.

< Salme 129 >