Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.