Salme 129

1 Sang til Festrejserne.

Isala: ili fi! Dia ha lai da di ayeligia amogainini dima se bagade iasu. Amo hou adodoma.

2 De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

“Dafawane! Na ayeligia amoganini, nama ha lai dunu da dodona: giniwane nama se bagade iasu. Be ilia na hame hasalasi.

3 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

Ilia da na baligia oso dogone fofa: gi. Na baligi da osobo gidinasuga dogoi agoai ba: i.

4 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Be Hina Gode da moloidafa amola E da na halegale masa: ne hamoi dagoi.”

5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

Dunu huluane amo da Saione Moilai Bai Bagade higasa, ilia da hasali dagoiba: le baligidu masa: ne se bobogei ba: mu da defea.

6 blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

Ilia huluane da gisi amo diasu figisu da: iya bugi dialebe agoai ba: mu da defea. Amo gisi da mae heda: le, hedolo biosa.

7 og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

Dunu afae da amo gisi hame gagadosa amola gilisili la: gili hame gaguli ahoa.

8 Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«

Dunu afae da baligili ahoasea, amane hame sia: mu, “Hina Gode da dima hahawane dogolegele bagade imunu da defea! Ninia da Hina Gode Ea Dioba: le, dima hahawane dogolegele ganoma: ne sia: sa.”