Salme 127

1 Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.

Дакэ ну зидеште Домнул о касэ, деӂяба лукрязэ чей че о зидеск; дакэ ну пэзеште Домнул о четате, деӂяба вегязэ чел че о пэзеште.

2 Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Деӂяба вэ скулаць де диминяцэ ши вэ кулкаць тырзиу ка сэ мынкаць о пыне кыштигатэ ку дурере, кэч пряюбицилор Луй Ел ле дэ пыне ка ын сомн.

3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Ятэ, фиий сунт о моштенире де ла Домнул, родул пынтечелуй есте о рэсплатэ датэ де Ел.

4 Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.

Ка сэӂециле ын мына унуй рэзбойник, аша сунт фиий фэкуць ла тинереце.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.

Фериче де омул каре ышь умпле толба де сэӂець ку ей! Кэч ей ну вор рэмыне де рушине кынд вор ворби ку врэжмаший лор ла поартэ.