< Salme 127 >
1 Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.
MA Ieowa sota pan kauada im o, dodok en pwin sause sota pan katepa; ma Ieowa sota pan sinsila kanim o, saunmasamasan pan masamasan mal.
2 Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
Sota katepa ong komail, ma komail pan paurida nin soran, ap pil pwand kamol ni pong, o toutouki okotme, ni omail mangamanga, pwe a kin kakepwapwala sapwilim a kompokepa kan ni ar mamair.
3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.
Kilang, seri ko iei kisakis eu sang ren Ieowa, o wan aramas pai eu.
4 Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.
Duen kanangan kasik katieu nan pa en ol komad amen, iduen putak ko ar pan pwaida.
5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.
Meid pai ol o, me a lepan me direki mepukat! Re sota pan sarodi, ni ar kapung pena ren ar imwintiti kan.