< Salme 127 >

1 Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.
[Psalm lal Solomon] LEUM GOD El fin tia musai lohm se, Na elos su musai fah orekma ke wangin sripa. LEUM GOD El fin tia karingin siti se, Na wangin sripa mwet soan in tu karingin acn sac.
2 Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
Wangin sripen kemkatu lowos In toang som orekma, ac pahtlac in eis pacl in mongla. Tuh LEUM GOD El sang mwe enenu nu selos su El lungse Ke pacl elos motul.
3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.
Tulik uh mwe usru sin LEUM GOD me; Elos mwe insewowo.
4 Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.
Tulik mukul nutin sie mwet ke pacl el fusr uh Elos oana sukan pisr inpoun sie mwet mweun.
5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.
Insewowo mwet se su pus sukan pisr natul. El ac fah tiana kutangyukla Ke el osun nu sin mwet lokoalok lal ke acn in nununku.

< Salme 127 >