< Salme 127 >
1 Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.
kathutkung: Solomon BAWIPA ni im sak hoeh pawiteh, ka tawk e pueng ni ayawmyin doeh a tawk awh. BAWIPA ni kho ring hoeh pawiteh, ka ring e pueng ni ayawmyin doeh a ring awh.
2 Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
Amom ka thaw niteh, karumsaning torei ka ip niteh, nget ka tawn lah tawk laihoi ka cat nakunghai, ayawmyin doeh. Bangkongtetpawiteh, Bawipa ni a pahren e naw koe duedue inae a poe.
3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.
Khenhaw! Canu capanaw teh, BAWIPA ni na poe e râw doeh. Khe e camo teh, tawkphu doeh.
4 Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.
Na naw nah na khe e canu capanaw teh, athakaawme tami kut dawk e pala hoi a kâvan.
5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.
Ama e palabom hah hote palasamtang hoi ka kawi sak e tami teh a yawhawi. Ahnimouh teh, kayanae awm mahoeh. Tarannaw hah longkha koe a ngang awh han.