< Salme 127 >
1 Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.
Insa-a hi Yahweh Pakai apan louleh, asahon mohseh'a asah'u ahi. Khopi ngah'a hi Yahweh Pakai ajao louleh, khongah ho pannabei a hahkhovah ahiuve.
2 Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
Jingkah matah'a nakipat uva jankhang gei a nehding an holna a na natoh'u pan nabei ahi, ajeh chu Yahweh Pakai in angailut achate hi a-ihmut sunguva hi ijakai agontohpeh ahibouve.
3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.
Veuvin, chatehi Yahweh Pakaija kon a gou ahin, naobu sunga kona aga kimu jonghi kipa thilpeh ahi.
4 Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.
Khang don laija cha kineiho hi galsatpan akhutna thal changho akichoi tobang ahi.
5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.
Thal chang abom dimsetna kipohpa anun nom ahi. Amachu agalmite toh thutan na munna akimuto teng gal lel hilouhel ding ahi.