Salme 125

1 Sang til Festrejserne. De, der stoler Paa HERREN, er som Zions Bjerg, der aldrig i Evighed rokkes.

«Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Pǝrwǝrdigarƣa tayanƣanlar Zion teƣidǝktur; Uni tǝwrǝtkili bolmaydu, U mǝnggülük turidu.

2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:

Yerusalem! Taƣlar uning ǝtrapini oruƣan, Ⱨǝm Pǝrwǝrdigar ⱨazirdin ta ǝbǝdgiqǝ Ɵz hǝlⱪining ǝtrapini oraydu.

3 Han lader ej Gudløsheds Herskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Haanden til Uret.

Qünki rǝzillǝrning ⱨoⱪuⱪ ⱨasisi ⱨǝⱪⱪaniylarning nesiwisini baxⱪurmaydu; Bolmisa ⱨǝⱪⱪaniylarmu ⱪollirini ⱪǝbiⱨlikkǝ uzartixi mumkin.

4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

Pǝrwǝrdigar, meⱨribanlarƣa meⱨribanliⱪ ⱪilƣaysǝn; Kɵngli duruslarƣimu xundaⱪ bolsun.

5 men dem, der slaar ind paa Krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udaadsmænd. Fred over Israel!

Biraⱪ ǝgri yollarƣa burulup kǝtkǝnlǝrni bolsa, Pǝrwǝrdigar ularni ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilar bilǝn tǝng xallaydu. Israilƣa aman-hatirjǝmlik bolƣay!