< Salme 125 >
1 Sang til Festrejserne. De, der stoler Paa HERREN, er som Zions Bjerg, der aldrig i Evighed rokkes.
Sabo-Pionjonañe Hambañe amy Vohi-Tsiôney o mpiato am’ Iehovào, tsy hasiotse, fa himoneñe nainai’e.
2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
Manahake ty figoloboña’ o vohitseo t’Ierosalaime, ty añohoña’ Iehovà ondati’eo, henane zao vaho nainai’e.
3 Han lader ej Gudløsheds Herskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Haanden til Uret.
Tsy hidok’ ambone’ ty tane’ o vantañeo ty kobain-karatiañe, tsy mone hañiti-fitañe ami’ty raty o vañoñeo.
4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
Hasoao, ry Iehovà, ondaty soao naho o vantañ’ arofoo.
5 men dem, der slaar ind paa Krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udaadsmænd. Fred over Israel!
Fe ty amo mitsile mb’an-dalañe mikelokelokeo, le ho kozozote’ Iehovà añe mindre amo mpanao ratio. Fañanintsiñe am’ Israele.