Salme 124

1 Sang til Festrejserne. Af David. Havde HERREN ej været med os — saa sige Israel —

Naho tsy Iehovà ty nañimba antika —ano ty hoe r’Israele—

2 havde HERREN ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os,

Naho tsy nañolotse’ antika t’Iehovà, ie naname an-tikañe ondatio,

3 saa havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

le ho nagodra’ iereo veloñe ami’ty fisolebaran-kabosehañe;

4 saa havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gaaet over vor Sjæl,

le ho ­nandempotse antika o ranoo, ho nisorotombak’ amo ain-tikañeo i torahañey,

5 over vor Sjæl var de gaaet, de vilde Vande.

Eka ho nalipo’ o rano mitroñeo o ain-tikañeo,

6 Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

Andriaño t’Iehovà, fa tsy napò’e tika ho fitsatsàm-pamotsi’ iareo.

7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl af Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

Niborofotse tika hoe voroñe am-­bitsom-pitsindro-boroñe, nipototse i fandrikey, le nibotafotse tika.

8 Vor Hjælp er HERRENS Navn, Himlens og Jordens Skaber.

Fañimbàn-tikañe ty tahina’ Iehovà, Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy.