Salme 124

1 Sang til Festrejserne. Af David. Havde HERREN ej været med os — saa sige Israel —

David ih kasang laa. Aicae bangah Angraeng om ai nahaeloe, Israelnawk mah hae tiah thui o nasoe;

2 havde HERREN ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os,

aicae bangah Angraeng om ai nahaeloe, kaminawk loe aicae ih misa ah om o tih,

3 saa havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

nihcae mah aicae han palung ang phui o thuih naah, aicae to kahing ah na paaeh o tih boeh;

4 saa havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gaaet over vor Sjæl,

kalen tui mah aicae khuk khoep ueloe, aicae pakhra nuiah tui to long tih boeh;

5 over vor Sjæl var de gaaet, de vilde Vande.

kamoek tuinawk loe aicae pakhra nuiah long o tih boeh.

6 Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

Nihcae mah aicae haa hoi kaek hanah paek ai, Angraeng loe tahamhoihaih om nasoe.

7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl af Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

Aicae ih pakhra loe dongh patung kami ih dongh thung hoi kaloih tavaa baktiah loih o; dongh qui to apet dok moe, aicae loe a loih o.

8 Vor Hjælp er HERRENS Navn, Himlens og Jordens Skaber.

Aicae abomhaih loe van hoi long sahkung, Angraeng ih ahmin ah ni oh.