Salme 122

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«

Ɔsoroforo dwom. Dawid de. Me ne wɔn a wosee me sɛ, “Ma yɛnkɔ Awurade fi” no ani gyei.

2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Yegyinagyina wʼaponkɛse ano, Yerusalem.

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Wɔakyekyere Yerusalem yiye sɛ kuropɔn wahyehyɛ mu nneɛma fɛfɛ.

4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.

Ɛhɔ na mmusuakuw no kɔ, Awurade mmusuakuw no, Wɔkɔkamfo Awurade din, sɛnea nhyehyɛe a wɔde ama Israel no te.

5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Ɛhɔ na atemmu nhengua no sisi, Dawid fi nhengua no.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Monsrɛ asomdwoe mma Yerusalem se, “Ma wɔn a wɔdɔ wo no nnya bammɔ.

7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!

Ma asomdwoe mmra wʼafasu mu na bammɔ mmra wʼaban mu.”

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

Me nuanom ne me nnamfonom nti, mɛka se, “Asomdwoe ntena wo mu.”

9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

Awurade yɛn Nyankopɔn fi nti, mɛhwehwɛ wo yiyeyɛ.