< Salme 122 >

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«
I PEREN kida ar indai ong ia: Kitail en kolang nan tanpas en Ieowa!
2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Nä at akan pan mi ni wanim en kel en Ierusalem.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Ierusalem kanim eu me kakaudar, pwen kanim kelail eu.
4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.
Wasa me kainok kan kin momaitala ia, kainok en Ieowa kan, saunkadede en Israel, pwen kapinga mar en Ieowa.
5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Pwe i wasa me mol en kadeik mi ia, mol en kadaudok en Dawid.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Poeki ong Ierusalem a pai kan! Me kin pok ong uk, en paida!
7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!
Muei mau en mi ni om kel, o pai nan om im akan!
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
I pan kapakapa kin uk pweki ri ai o kompoke pai kan.
9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.
I pan rapaki ong uk me mau melel, pweki tanpas en Ieowa at Kot.

< Salme 122 >