Salme 122

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«

Nandia-taroba iraho, te nanoa’ iereo ty hoe: Antao hiheo mb’añ’anjomba’ Iehovà.

2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Fa mijohañe amo lalam-bei’oo ty fandia’ay, ry Ierosalaime!

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Hehe t’Ierosalaime, rova niranjieñe soa-fifamatotse.

4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.

Ie ty ionjona’ o rofòkoo, o rofòko’ Ià-o, ty amy nitaroñañe am’ Israeley, hañandriaña’iareo ty tahina’ Iehovà.

5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Ao ty nampitroarañe fiambesam-pizakàñe, o fiambesa’ i tarira’ i Davideio.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Mihalalia fañanintsiñe am’Ierosalaime: hiraorao o mikoko Azoo.

7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!

Fañanintsiñe ty ho an-kijoli’o ao, naho fierañerañañe amo anjomba’o mitiotiotseo.

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

O longokoo naho o rañekoo, le hataoko ty hoe: Fañanintsiñe ama’o.

9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

I anjomba’ Iehovà Andrianañaharentikañey, ho paiako ty hampibodobodo azo.