< Salme 122 >

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«
Canticum graduum. [Lætatus sum in his quæ dicta sunt mihi: In domum Domini ibimus.
2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Stantes erant pedes nostri in atriis tuis, Jerusalem.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Jerusalem, quæ ædificatur ut civitas, cujus participatio ejus in idipsum.
4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.
Illuc enim ascenderunt tribus, tribus Domini: testimonium Israël, ad confitendum nomini Domini.
5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Quia illic sederunt sedes in judicio, sedes super domum David.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Rogate quæ ad pacem sunt Jerusalem, et abundantia diligentibus te.
7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!
Fiat pax in virtute tua, et abundantia in turribus tuis.
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
Propter fratres meos et proximos meos, loquebar pacem de te.
9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.
Propter domum Domini Dei nostri, quæsivi bona tibi.]

< Salme 122 >