Salme 122

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«

Yon Sòm pou monte vè tanp lan. Yon Sòm David. Mwen te kontan lè yo te di mwen, “Annou ale lakay SENYÈ a.”

2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Pye nou kanpe anndan pòtay ou yo, O Jérusalem!

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Jérusalem, ki bati kon yon vil ki kole dyanm ansanm,

4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.

sou (sila) tribi yo konn monte, menm tribi a SENYÈ yo, yon òdonans pou Israël, pou bay remèsiman a non SENYÈ a.

5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

Paske la, twòn yo te plase pou jijman, twòn lakay David yo.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Priye pou lapè Jérusalem. (Sila) ki renmen ou yo va pwospere.

7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!

Ke lapè kapab anndan miray ou yo, e pwosperite nan palè ou yo.

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

Pou koz a frè m yo ak zanmi mwen yo, m ap di koulye a, “Ke lapè anndan ou”.

9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

Pou koz a kay SENYÈ a, Bondye nou an, mwen va chache byen ou.