< Salme 122 >

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«
David ƒe mɔzɔha. Mekpɔ dzidzɔ kple ame siwo gblɔ nam be, “Mina míayi Yehowa ƒe aƒe me.”
2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
O! Yerusalem, míaƒe afɔwo le wò agbowo nu.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Wotso Yerusalem, eye nèle abe du si tsyia ɖe wo nɔewo nu ene.
4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.
Afi ma to vovovoawo yina, Yehowa ƒe toawo, be woakafu Yehowa, le ɖoɖo si wòna Israel nu.
5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Afi ma woɖo ʋɔnudrɔ̃zikpuiwo ɖo, David ƒe aƒe la ƒe fiazikpuiwo.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Mido gbe ɖa, abia ŋutifafa na Yerusalem be, “Ame siwo lɔ̃ wò la nenɔ dedie.
7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!
Ŋutifafa nenɔ wò gliwo me kple dedinɔnɔ le wò fiasãwo me.”
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
Le nɔvinye ŋutsuwo kple xɔ̃nyewo ta, magblɔ be, “Ŋutifafa nenɔ mewò.”
9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.
Le Yehowa, míaƒe Mawu la ƒe aƒe la ta, madi dzidzedze na wò.

< Salme 122 >