Salme 122

1 Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«

The song of the grecis of Dauid. I am glad in these thingis, that ben seid to me; We schulen go in to the hous of the Lord.

2 Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

Oure feet weren stondynge; in thi hallis, thou Jerusalem.

3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

Jerusalem, which is bildid as a citee; whos part taking therof is in to the same thing.

4 thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.

For the lynagis, the lynagis of the Lord stieden thidir, the witnessing of Israel; to knouleche to the name of the Lord.

5 Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

For thei saten there on seetis in doom; seetis on the hous of Dauid.

6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Preie ye tho thingis, that ben to the pees of Jerusalem; and abundaunce be to hem that louen thee.

7 Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!

Pees be maad in thi vertu; and abundaunce in thi touris.

8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

For my britheren and my neiyboris; Y spak pees of thee.

9 for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

For the hous of oure Lord God; Y souyte goodis to thee.