Salme 120

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

«Yuqirigha chiqish naxshisi» Béshimgha kün chüshkende men Perwerdigargha nida qildim; U manga jawab berdi.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

I Perwerdigar, jénimni yalghan sözleydighan lewlerdin, Aldamchi tildin qutuldurghaysen.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Sanga néme bérilidu, Sanga néme qoshulushi kérek, Ey aldamchi til?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

— Palwan atqan ötkür oqlar, Archa choghliri sanga tegsun!

5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Meshek diyarida musapir bolup yashighinimgha, Kédar chédirliri arisida turghinimgha halimgha way!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Men tinchliqqa öchler arisida uzundin buyan turuwatimen;

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Men tinchliqperwermen; Biraq gep qilsam, ular urushimizla, deydu.