< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Ɔsoroforo dwom. Misu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu, na ogye me so.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Awurade, gye me fi atoro ano, ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Dɛn na ɔbɛyɛ wo, na dɛn na ɛka ho bio, wo nnaadaa tɛkrɛma?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Ɔde asraafo bɛmma a ano yɛ nnam ne nnyansramma bɛtwe wʼaso.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Nnome nka me sɛ metena Mesek, na mete Kedar ntamadan mu!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Matena wɔn a wokyi asomdwoe mu akyɛ dodo.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Meyɛ asomdwoe nipa; nanso sɛ mekasa a, wɔde yɛ ɔko.

< Salme 120 >