< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Canción de las gradas. Al SEÑOR llamé estando en angustia, y él me respondió.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Libra mi alma, oh SEÑOR, del labio mentiroso, de la lengua engañosa.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
¿Qué te dará a ti, o qué te añadirá la lengua engañosa?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Agudas saetas de valiente, con brasas de enebro.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
¡Ay de mí, que peregrino en Mesec, y habito con las tiendas de Cedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Mucho se detiene mi alma con los que aborrecen la paz.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Yo soy pacífico; y cuando hablo, ellos guerrean.

< Salme 120 >