< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Cántico gradual. A Yahvé clamé en medio de mi tribulación y Él me escuchó.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Yahvé, libra mi alma del labio engañoso, de la lengua astuta.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
¿Qué te dará o qué te añadirá (Yahvé), oh lengua astuta?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Saetas de un potente aguzadas en ascuas de retama.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
¡Ay de mí, advenedizo en Mósoc, alojado en las tiendas de Cedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Demasiado tiempo ha habitado mi alma entre los que odian la paz.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Yo soy hombre de paz; apenas hablo, y ellos mueven la guerra.

< Salme 120 >