< Salme 120 >
1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Ka Gospodu zavikah u nevolji svojoj, i usliši me.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Gospode! izbavi dušu moju od usta lažljivijeh i od jezika lukavoga.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Šta æe ti dati i šta æe ti prinijeti jezik lukavi?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
On je kao oštre strijele u jakoga, kao ugljevlje smrekovo.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Teško meni kad sam tuðin kod Meseha, živim kod šatora Kidarskih.
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Dugo je živjela duša moja s onima koji mrze na mir.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Ja sam miran; ali kad stanem govoriti, u njih je rat.