Salme 120

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

NI ai apwal akan i likwir wong Ieowa, a ap kotin mangi ia.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Maing Ieowa, kotin dore ia la, sang au en me kin likam, o lo en kotaue.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Da me lo likam kak wiai ong uk, o da me a kak kapwaiada?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

A rasong kanangan kasik katieu kong kan ren me kelail amen, dueta kisiniai nan alek.

5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Meid apwal ong ia, ai kairu nan Mesek, o ai kauson impan im en men Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Meid warai ong ai kaukauson ren aramas akan me kin tataki muei mau.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

I inong iong muei mau, a ni ai pan lokaia, re kin mauki mauin.