Salme 120

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Oluyimba nga balinnya amadaala. Nkoowoola Mukama nga ndi mu nnaku, era n’annyanukula.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Omponye, Ayi Mukama, emimwa egy’obulimba, n’olulimi olw’obukuusa.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Onooweebwa ki, era onookolebwa otya, ggwe olulimi olukuusa?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Onoofumitibwa n’obusaale obwogi obw’omulwanyi omuzira, n’oyokerwa ku manda ag’omuti entaseesa.

5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Ndabye ennaku, kubanga mbeera mu Meseki; nsula mu weema za Kedali!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Ndudde nnyo mu bantu abakyawa eddembe.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Nze njagala mirembe, naye bwe njogera bo baagala ntalo.