< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Canticum graduum. Ad Dominum cum tribularer clamavi: et exaudivit me.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Domine libera animam meam a labiis iniquis, et a lingua dolosa.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Quid detur tibi, aut quid apponatur tibi ad linguam dolosam?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Sagittæ potentis acutæ, cum carbonibus desolatoriis.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Heu mihi, quia incolatus meus prolongatus est: habitavi cum habitantibus Cedar:
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
multum incola fuit anima mea.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Cum his, qui oderunt pacem, eram pacificus: cum loquebar illis, impugnabant me gratis.

< Salme 120 >