< Salme 120 >
1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Thaburi ya Agendi Ndakaĩire Jehova ndĩ mĩnyamaro-inĩ, nake akĩnjĩtĩka.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Wee Jehova, honokia harĩ mĩromo ĩrĩa yaragia maheeni, na harĩ nĩmĩ iria iheenanagia.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Agaagwĩka atĩa, na nĩ atĩa ũngĩ makĩria ya ũguo, wee rũrĩmĩ rũrũ rũheenanagia?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Agaakũherithia na mĩguĩ mĩnoore ya njamba ya ita, na makara marĩrĩmbũkĩte mwaki ma mũtĩ wa mũkoigo.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Kaĩ ndĩ na haaro-ĩ, nĩgũtũũra gũkũ Mesheki, na ngaikara hema-inĩ cia Kedari-ĩ!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Nĩndũũrĩte hĩndĩ ndaaya gatagatĩ-inĩ ka arĩa mathũire thayũ.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Niĩ ndĩ mũndũ wa thayũ; no rĩrĩa ndaaria-rĩ, o mendaga o mbaara.