Salme 120

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Cantique des pèlerinages. J'ai invoqué l'Éternel dans ma détresse, Et il m'a exaucé.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Éternel, délivre mon âme des lèvres menteuses, De la langue perfide!

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Quelle sera ta rétribution, Quel sera ton profit, langue perfide?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

— Les flèches aiguës du guerrier, Avec les charbons ardents du genêt! —

5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Malheureux que je suis, de séjourner dans Mésec, De demeurer sous les tentes de Kédar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Trop longtemps mon âme a demeuré Parmi ceux qui haïssent la paix.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Je veux la paix; mais, dès que j'ouvre la bouche, Ils veulent la guerre!