< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
A Song of Ascents. Unto Yahweh, in the distress that befell me, I cried—and he answered me.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
O Yahweh! rescue thou my soul—from the false lip, from the deceitful tongue.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
What shall be given to thee, and what shall be added to thee, thou deceitful tongue?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
The arrows of the hero sharpened, with burning coals of broom.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Woe is me, That I sojourn in Meshek, —That I abide near the tents of Kedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Long, hath my soul had her dwelling with him that hateth peace:
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
I, am for peace, and verily I speak, They, are for war!

< Salme 120 >