< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
In my trouble I cried to the Lord: and he heard me.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
O Lord, deliver my soul from wicked lips, and a deceitful tongue.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
What shall be given to thee, or what shall be added to thee, to a deceitful tongue.
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
The sharp arrows of the mighty, with coals that lay waste.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Woe is me, that my sojourning is prolonged! I have dwelt with the inhabitants of cedar:
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
My soul hath been long a sojourner.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
With them that hate peace I was peaceable: when I spoke to them they fought against me without cause.

< Salme 120 >