< Salme 120 >

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Tangtlaeng Laa Kamah kah citcai khuiah BOEIPA te ka khue tih kai n'doo.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
BOEIPA aw ka hinglu he laithae hmuilai lamkah neh palyal ol lamloh huul lah.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Palyal ol te nang taengah bahamnim m'paek vetih bahamnim nang taengah hang koei eh?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Hlangrhalh kah thaltang khaw hlingcet alh bangla sum yipkip.
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Meshek ah ka bakuep tih Kedar dap ah kho ka sak dongah kai ngawn tah ka tuisawih coeng!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Rhoepnah aka hmuhuet taengah ka hinglu loh kho puet a sak coeng.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Kai loh rhoepnah ka thui vaengah amih te caemtloek la thoouh.

< Salme 120 >