< Salme 120 >
1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Na da bidi hamosu ba: beba: le, Hina Godema wele sia: i. Amola E da nama dabe adole i.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Ogogosu dunu da nama hasalasisa: besa: le, Dia na gaga: ma.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Dilia ogogosu dunu! Gode da dilima adi hamoma: bela: ? E da habodane dilima se dabe ima: bela: ?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Amabela: ? E da dadi gagui dunu ea dadi agei o lalu oso gia: i bagade amoga se dabe ima: bela: ?
5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Dili bisili fifi labe da wadela: idafa Misiege amola Gida dunu fi amo ganodini ili bisili fifi labe defele gala.
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Na da eso bagohamedafa fifi lai amo da olofosu higasa, amo ganodini esalebe ba: i.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Na da olofoma: ne ilima sia: sea, ilia da ha lamusa: fawane dawa: sa.