Salme 12

1 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, xeminit bilǝn oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Ⱪutⱪuzƣaysǝn, Pǝrwǝrdigar, qünki ihlasmǝn adǝm tügǝp kǝtti; Adǝmlǝr arisidin sadiⱪ mɵminlǝr ƣayip boldi.

2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Ⱨǝrbirsi ɵz yeⱪinliriƣa yalƣan eytidu; Huxamǝtqi lǝwlǝrdǝ, alikɵngüllük bilǝn sɵzlixidu.

3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Pǝrwǝrdigar barliⱪ huxamǝtqi lǝwlǝrni, Ⱨakawurlarqǝ sɵzlǝydiƣan tilni kesiwǝtkǝy!

4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Ular: «Tilimiz bilǝn ƣǝlibǝ ⱪilimiz; Lǝwlirimiz bolsa ɵzimizningkidur; Kim bizgǝ Rǝb bolalisun?» — dǝydu.

5 dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

«Ezilgüqi ajizlarni basⱪan zulum wǝjidin, Miskinlǝrning aⱨuzarliri wǝjidin, Ⱨazirla ornumdin turay» — dǝydu Pǝrwǝrdigar, «Mǝn ularƣa, ular zariⱪip kütkǝn azadliⱪni yǝtküzimǝn».

6 »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

Pǝrwǝrdigarning sɵzliri bolsa sap sɵzlǝrdur; Ular yǝttǝ ⱪetim saplaxturulƣan, Sapal ⱪazanda tawlanƣan kümüxtǝktur.

7 HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Sǝn Pǝrwǝrdigar, ularni saⱪlaysǝn; Sǝn [mɵminlǝrni] muxu dǝwrdin mǝnggügǝ ⱪoƣdaysǝn;

8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

[Qünki] rǝzil adǝmlǝr ⱨǝryanda ƣadiyip yürüxidu, Pǝskǝxlik insan baliliri arisida aliyjanabliⱪ dǝp mahtalmaⱪta!