< Salme 12 >
1 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
Dura buʼaa Faarfattootaatiif. Faarfannaa Daawit kan akka sirna Shamiiniitiitti faarfatamu. Yaa Waaqayyo, namni Waaqa sodaatu hin jiruutii ati na gargaar; ilmaan namaa keessaas namni amanamu dhabameeraatii.
2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
Namni hundinuu ollaa isaatti soba dubbata; isaan nama saadanii garaa lamaan dubbatu.
3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
Waaqayyo afaan nama saadu hunda, arraba of tuulu hundas haa kukkutu;
4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
isaanis, “Nu arraba keenyaan ni moona; hidhiin keenyas keenyuma; eenyutu nurratti gooftummaa qaba?” jedhu.
5 dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«
Waaqayyo, “Ani sababii hacuucamuu hiyyeeyyiitiif, sababii aaduu rakkattootaatiifis amma nan kaʼa. Nagaa isaan hawwan keessas isaan nan jiraachisa” jedha.
6 »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«
Dubbiin Waaqayyoo hirʼina hin qabu; innis akka meetii boolla ibiddaa keessatti baqfamee yeroo torba qulqulleeffamee ti.
7 HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
Yaa Waaqayyo ati nu eegda; dhaloota akkanaa irraas bara baraan nu oolchita.
8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
Yeroo wanni faayidaa hin qabne ilmaan namaa gidduutti kabajamutti hamoonni of dhiibuudhaan kallattii hundaan asii fi achi naannaʼu.