Salme 12

1 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David. Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.

2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.

3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,

4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?

5 dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.

6 »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.

7 HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.

8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.