< Salme 12 >
1 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
For the leader; on the sheminith. A psalm of David. Help, Lord, for the good are all gone, faithful people have vanished.
2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
One lies to another, speaking empty lies, with flattering lips and false hearts they speak.
3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
May the Lord cut off all the flattering lips, and the tongue that utters arrogance,
4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
they declare, “Our tongue is our strength, our allies our lips: who is lord over us?”
5 dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«
“The poor are despoiled, and the needy are sighing; so now I will act,” the Lord declares “And place them in the safety they long for.”
6 »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«
The words of the Lord are words that are pure, silver smelted, seven times refined.
7 HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
You will keep us, Lord, and guard us from this generation forever,
8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
in a world where the wicked prowl, and worthless people exalted.