Salme 12

1 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Kathutkung: Devit BAWIPA na kabawm haw. Bangkongtetpawiteh, cathutlae tami awm hoeh toe. Tami capanaw dawk yuemkamcu e awm hoeh toe.

2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

A imrinaw hoi laithoe lawk a kâdei awh teh, lungsamphei laihoi lawk a dei awh.

3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

BAWIPA ni pasawtpanepnae pahni hoi, kâoupnae lai hah tâtueng naseh.

4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Ahnimouh ni, ka lai hoi ka tâ han. Ka pahni hai kama e doeh. Apimouh kaimouh lathueng ka bawi han telah ati awh.

5 dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

BAWIPA ni, repcoungroe e tami ka roedeng e hoi, voutthoup laihoi kacingounaw hanlah, atu ka thaw vaiteh, a ngaihawi awh e roumnae hmuen koe ka o sak han telah ati.

6 »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

BAWIPA e lawknaw teh, ka thoung e lawk doeh. Talai hoi thoung sak nahanelah, hmai dawk vai sari touh sôlêi tangcoung e ngun patetlah ao.

7 HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Oe BAWIPA, nang ni na khetyawt. Hete senaw thung dawk hoi a yungyoe na roum sak.

8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Tami capanaw ni tamikapo a tawmrasang awh toteh, tamikathoutnaw teh hmuen tangkuem a kâva awh.