Salme 12

1 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Aka mawt ham David kah Sheminith Tingtoeng BOEIPA, hlangcim om pawt tih hlang kah capa rhoek khuikah oltak rhoek khaw a milh coeng dongah n'khang dae

2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

A hui taengah a poeyoek la rhip cal uh tih, a hmui khaw hnal. A lungbuei neh a lungbuei ah voek uh thae.

3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Duelhduelh aka cal tih a hmui a lai aka hnal boeih te BOEIPA loh rhet pa saeh.

4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Mah kah hmui lai neh n'na bitni. Unim mamih kah boei?,” a ti uh.

5 dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

Mangdaeng kah rhoelrhanah kongah, khodaeng rhoek a kiinah kongah ka thoo pawn ni. BOEIPA loh, “A taengah a sat hlang te, khangnah khuila ka khueh ni, “a ti.

6 »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

BOEIPA kah olthui tah aka caih olthui ni. Diklai hmaihueng khuiah voei rhih a ciil tangtae cak te a picai ni.

7 HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

BOEIPA nang loh, tebang thawnpuei taeng lamloh nan dawn nan dah vetih, kumhal duela nan kueinah ni.

8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Halang loh kaepvai a tluek vaengah, hlang capa rhoek loh hlangyoe a pomsang ni.