Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
RE meid pai, me sota kin sapung ni al arail, me kin weweid ni kapung en Ieowa!
2 Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
Re meid pai, me kin kolekol a kadede akan, me kin rapaki i sang nan mongiong arail!
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
Me sota kin wia me sued, a weweid nan a al akan.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Pein komui kotikidar sapwilim omui kusoned akan, pwe sen porisok kapwaiada.
5 O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
O ma al ai kan inen wei, pwen kapwaiada omui kusoned akan,
6 Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
I ap sota pan sarodi, ni ai pan apapwali sapwilim omui kusoned akan karos.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
I danke komui sang nan mongiong i melel, pwe kom kotin padaki dong ia duen omui masan pung.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
I pan kanai ong sapwilim omui kusoned akan, kom der likidmaliela.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
Iaduen, manakap amen pan kak weweid ni makelekel? Ma a pan wiawia duen ar masan akan.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
I raparapa kin komui sang nan mongiong i; kom der kotin mueid ong, i en pup wei sang ni omui kusoned akan.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
I kolekol omui masan nan mongiong i, pwe i ender wia dip ong komui.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Kaping en ko ong komui, Maing Ieowa! Kom kotin padaki dong ia omui kusoned akan.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
I kasokasoi ki au ai duen kusoned en silang omui karos.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
I kin peren kita al en omui kadede kan, dueta dipisou toto.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
I pan madamadaua duen omui kusoned akan, o kanai ong omui al akan.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
I kin peren kida omui kusoned akan, i sota pan monokela omui masan akan.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Kom kotin kamauiada sapwilim omui ladu, pwe i en memaur eta; i ap pan kapwaiada omui masan o.
18 Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
Kom kotin kapad pasang mas ai, pwe i en kilang manaman akan nan sapwilim omui kapung o.
19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Ngai men kairu men nin sappa; kom der kotin karir sang mo i omui kusoned akan.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Ngen i okilar ai inong iong omui kusoned akan ansau karos.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Kom kotin ongiongi me aklapalap o, me pan wuki wei sang omui kusoned akan, en riala.
22 Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
Kom kotin katoror sang ia namenok o me sued; pwe i kin apapwali ar kadede kan.
23 Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
Pil saupeidi kan kin momod pena, kaokao ad ai; sapwilim omui ladu kin madamadaua duen omui kusoned akan.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
Melel, i kin peren kida omui kadede kan, pwe ir me sauas pa i.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Ngen i onon nan pwel; kamanga ia duen omui masan.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
I potoan ong komui duen al ai kan, komui ap kotin mangi ia er; kotin padaki ong ia omui kusoned akan.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
Kom kotin padaki ong ia duen al en sapwilim omui kusoned akan, i ap pan madamadaua duen ar manaman akan.
28 Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Mongiong i luet kilar ai insensued; kom kotin kamanga ia da duen ar masan.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
Re kotin pera wei sang ia al en likam, o kotiki ong ia ar masan.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
I piladar al en melel; i kin madamadaua duen omui kusoned.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
I kin tengeti ong omui kadede kan; Maing Ieowa, kom der mueid ong, i en namenokala.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ma kom pan kotin kamaitala mongiong i, i pan tang wei nan al en omui kusoned akan.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
Maing Ieowa, kom kotin kawewe ong ia al en omui kusoned akan, pwe i en apapwali lao lel imwi.
34 Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Kotin padaki ong ia, pwe i en kolekol omui kapung o peiki ong sang nan mongiong i.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Kalua ia nan al en omui kusoned akan, pwe i kin peren kin irail.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Kainongiong mongiong i omui kadede kan, a der norok moni.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Pirer wei mas ai, pwen der kilang me sued kot; a re kotin kakel ia da pon al omui.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
Kolekol omui inau ong sapwilim omui ladu, pwe i en masak komui.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Kotiki sang ia namenok, me i suedeki; pwe omui kusoned akan me mau.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Kotin mangi, i kin inong iong ar masan akan; kakele kin ia omui pung.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Maing Ieowa, kom kotin maki ong ia, o kotin sauasa ia duen omui inau.
42 saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
Pwe i en asa, sapeng ir, me mamale kin ia, pwe i kin liki omui masan.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
O kom der kotiki sang au ai masan en omui melel; pwe i kaporoporeki omui kusoned akan.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
I pan kolekol omui kapung o ansau karos kokolata.
45 jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
I pan weweid ni peren, pwe i raparapaki omui kusoned akan ansau karos.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
O i pan kasokasoi ong nanmarki kan duen omui kadede kan, ap sota namenok.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
Pwe i kin peren kida omui kusoned akan, o i kin pok ong ir.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
I kin pokadang pa i kat omui kusoned akan, me i pok ong, o i pan madamadaua duen omui kusoned akan.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
Kotin tamanda sapwilim omui ladu, duen omui masan, me i kin kaporoporeki.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
I me kin kamait ia la ni ai luet; omui ianu kan kin kakel ia da.
51 De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
Me aklapalap akan kin mamale kin ia; ari so, i sota kin muei sang omui kapung o.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Maing Ieowa, ma i lamelame duen omui kusoned akan sang nin tapin sappa, i ap insenemau kila.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
I makar kila me doo sang Kot akan, me kin muei sang sapwilim omui kapung o.
54 Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Omui kusoned akan, iei ai kaul en kaping nan ai im en kairu.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Maing Ieowa, ni pong i kin madamadaua duen mar omui, o peiki ong omui kapung.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
Mepukat wiaui ong ia er, pweki ai peiki ong omui kusoned akan.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Maing Ieowa, iet pwais ai, en kolekol omui masan kan.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
I kin ngidingid ong komui sang nan mongiong i; kom kotin maki ong ia duen omui inau o.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
I kin madamadaua duen al ai, ap kainen wong omui kadede kan nä i kat.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
I kin nantiong o sota pwapwand kolekol omui kusoned akan.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Pwin en me doo sang Kot akan kapil ia pena, ari so, i sota monokela omui kapung kan.
62 Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Ni ailep en pong i kin paurida, pwen danke komui, pweki omui kusoned pung.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
I kin waroki ong ir karos, me masak komui o ir, me apapwali omui kusoned akan.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Maing Ieowa, sappa direki omui kalangan; padaki ong ia omui kusoned akan.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Maing Ieowa, komui me kotin wiai ong sapwilim omui ladu kamau kan duen omui inau o.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
Padaki ong ia tiak mau o lolekong, pwe i kin liki omui kusoned akan.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Mon ai aktikitikala, i kin sapusapung, a met i kin apapwali omui masan.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Komui me mau o kapunglol, kotin padaki dong ia sapwilim omui kusoned akan.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Me aklapalap akan kin kalikama ia; a ngai kin apapwali omui kusoned akan sang nan mongiong i.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Mongiong arail masul kila wi; a i kin peren kida omui kapung.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
Meid mau ong ia omui kaopampap ia la, pwe i en padakki omui kusoned akan.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Kapung sang nan silang omui mau ong ia, sang kold o silper kid toto.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
Lim omui kan kapik o wia ia dar, padaki ong ia, pwe i en asa omui kusoned akan.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
Me kin masak komui, pan kilang ia, ap peren kida, pwe i auiaui omui masan.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Maing Ieowa, i asa, me omui kadeik kan me pung, o kom kotin kaopampap ia la ni omui melel.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Omui mak pan kamait ia la, duen me kom kotin inauki ong sapwilim omui ladu.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
Kom kotin kupura ia, i ap pan memaur eta, pwe i kin peren kida omui kapung.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
Me aklapalap akan en sarodi, pwe re sapung ong ia ni sokarepa; a ngai madamadaua duen omui kusoned akan.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Me masak komui, ren waroki ong ia, o me asa duen omui kadede kan.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Mongiong i en pung ni omui kusoned akan, pwe i ender sarodi.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
Ngen i kin inong iong omui dore ia la, i auiaui omui masan.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
Por en mas ai kin anane omui inau, kalelapok: Iad me kom pan kotin kamait ia la?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Pwe i luetalar rasong deun pil eu nan adiniai, i sota monokela omui kusoned akan.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
Arai da, sapwilim omui ladu pan memaurada? Iad me kom pan kotin kadeikada ai imwintiti kan?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Me aklapalap akan weiradang ia por akai, irail me sota kin duki ong sapwilim omui kapung o.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Sapwilim omui kusoned akan karos me melel. Irail raparapa kin ia ni sota karepa; kom kotin sauasa ia!
87 De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Me ekis, re pan kame ia la sang nin sappa, a ngai sota muei sang omui kusoned akan.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Kamaur ia da duen omui kalangan, a ngai pan kolekol kadede en silang omui.
89 HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
Maing Ieowa, omui masan pan potopot eta nanlang.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
Omui melel kin sang eu kainok lel eu; komui me kotin kasonedier sappa o a pan mimieta.
91 Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
Irail karos mimieta lao lel ran wet, duen omui kusoned akan, pwe karos kin upa komui.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Ma omui kapung sota pan kaperen pa i, i pan mela ni ai luet.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
I sota pan monokela omui kusoned akan kokolata, pwe ir me komui kakela kin ia da.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Ngai sapwilim omui, kom kotin sauasa ia! Pwe i inong iong sapwilim omui kusoned akan.
95 De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Me doo sang Kot akan masamasan ia, pwen kame ia la; i kin apwali omui kadede kan.
96 For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
I kilanger imwin meakaros, a sapwilim omui kusoned pan mimieta.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
Ia wan ai pok ong sapwilim omui kapung! Nin ran karos i kin kasokasoi due.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Kom kin kalolekong kin ia omui kusoned akan sang ai imwintiti kan, pwe irail pan ieiang ia kokolata.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
Ngai lolekong sang ai saunpadak kan karos, pwe i kin madamadaua duen omui kadede kan.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
Ngai lolekong sang me ma kan, pwe i kin apapwali sapwilim omui kusoned akan.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
I sota mueid ong nä i, en weweid pon al sapung, pwe i en kolekol omui masan.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
I sota wuki wei sang omui kusoned akan, pwe kom kotin padaki ong ia er.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Omui masan me iau sang onik nan au ai.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
Omui kusoned akan kin kalolekong ia, i me i kin tataki al sapung karos.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
Sapwilim omui masan me ser pan nä i, o kamarain pan al ai.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
I kaukilar, me i pan kolekol omui kusoned pung kan, o i pan kapwaiada.
107 Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
I insensued melel; Maing Ieowa, re kotin kamaur ia da duen omui inau.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Maing Ieowa, kom kotin kupura kisakis en au ai, o kotin padaki ong ia omui kusoned akan.
109 Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
I kin wewa maur i nan pa i kat; i sota monokela omui kapung.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Me doo sang Kot akan insensare ia, a i sota wuki wei sang omui kusoned akan.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Omui kadede kan iei ai soso soutuk, pwe re kaperenda mongiong i.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Mongiong i kin inong iong kapwaiada omui kusoned akan ansau karos kokolata.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
I kin kailongki me lol riapot, o i kin pok ong omui kapung.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
Komui ai kadauk o pere pa i, i kaporoporeki omui masan.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Komail me sued akan en muei sang ia! I men apapwali kusoned en ai Kot akan.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
Sauasa ia duen omui inau, i ap pan memaur eta; o kom der kotin mueid ong, i en namenokala ni ai kaporopor.
117 Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Kamanga ia da, i ap pan kelailada, i ap pan apapwali omui kusoned akan ansau karos.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Kom kin kotin tiakedi karos, me pan wuki wei sang omui kusoned akan; pwe arail sapung me dir en likam.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kom kin kotin kase sang sappa me doo sang Kot akan karos dueta samit; i me i kin pok ong ki omui kadede kan.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
I kin masak komui, i me i kin muserereki, o i kin masak omui kadeik kan.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
I kin apapwali me inen o pung; kom der kotin pang ia lang ren me kin wia sued ong ia.
122 Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Sauasa sapwilim omui ladu o kamaitala i; me aklapalap akan ender sued ong ia.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Por en mas ai inong iong omui kamaur ia, o omui inau pung.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Wia ong sapwilim omui ladu duen omui kalangan, o kotin padaki ong ia omui kusoned akan.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
Ngai sapwilim omui ladu; kotin padaki ong ia, pwe i en dedeki sapwilim omui kadede kan.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Ansau leler, me Ieowa pan kotin wiawia; pwe irail kawela sapwilim omui kapung.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
I me i kin pok ki ong sapwilim omui kusoned akan, sang kold o kold lingan.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
I me i kin kasampwaleki sapwilim omui kusoned akan karos, i tata ki al en likam karos.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
Omui kadede kan meid kapuriamui, i me mongiong, i apapwali kin ir.
130 Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Ma omui masan pan sansalada, a pan kareda peren o lolekong ong me opampap akan.
131 Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
Au ai kin sar pasang o inong iong sapwilim omui kusoned akan; pwe i kin anane ir.
132 Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Kom kotin wukedoke dong ia, o maki ong ia, duen me kom kin wiai ong ir, me pok ong mar omui.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
Kotin kainenela al ai nan sapwilim omui masan, o der mueid ong, me sued kot en wiawia ia.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
Kotin dore ia la sang mor sued en aramas akan, a i ap pan kolekol omui kusoned akan.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Kotin kamarainiki omui ladu silang omui, o kotin padaki ong ia duen omui kusoned akan.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Por en mas ai me dir en pil, pweki ar sota peiki ong omui kapung.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Maing Ieowa, komui me kotin pung, o omui kusoned akan me pung.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
Komui me kotiki ong kit er kadede pan omui pung o melel, pwe i en nantiong kapwaiada.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
I insensued melel, koren iong mela, pweki ai imwintiti kan monokela omui masan akan.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Omui masan meid makelekel, o sapwilim omui ladu kin pok ong.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Ngai me tikitik o me mal amen, a i sota kin monokela omui kusoned akan.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Omui pung me pung soutuk eu, o omui kapung me melel.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Masak o apwal lel dong ia; omui kusoned akan ai peren.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
Pung en sapwilim omui kadede kan me soutuk, padaki ong ia, i ap pan memaur eta.
145 Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
I ngidingid sang nan mongiong i; Ieowa kom kotin mangi ia! I pan apapwali omui kusoned akan.
146 Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
I likwir wong komui, kom kotin sauasa ia, a i ap pan kolekol omui kadede kan.
147 Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
Nin soran i kodo o ngidingid; i auiaui omui masan.
148 Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
I kin pirida ni ailep en pong, pwen madamadaua duen omui masan.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Ereki ngil ai duen ar kalangan; Maing Ieowa, kamaur ia da duen omui kusoned akan.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Ai imwintiti sued akan koren iong ia, a re doo sang sapwilim omui kapung;
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Maing Ieowa, komui me koren iong ia, o omui kusoned akan karos me melel.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
I asa sang mas o, me komui kasonedier sapwilim omui kadede kan, pwen potopot eta.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Kom kotin irerong ai luet, o kamaio ia da! Pwe i sota monokela omui kapung.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Kotin apapwali ia, o dore ia la, o kamaur ia da duen omui inau.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
Me doo sang Kot akan kin doo sang maur, pwe re sota kin isenoki omui kusoned akan.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Omui kalangan meid laud, Maing Ieowa; kom kotin kamaur ia da duen omui kusoned akan.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Me pakipaki ia, o palian ia me toto; ari so, i sota wuk wei sang omui kadede kan.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
I kin kilekilang me mor sued akan, ap pokela, o i kin suedeki, pwe re sota kin peiki ong omui kusoned o.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Kotin masando, me i kin pok ong sapwilim omui kusoned akan; Maing Ieowa, kotin kakel ia da, duen omui kalangan.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Omui masan me dir en melel, o masan en omui kapung pan duedueta.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Saupeidi kan kin masamasan ia ni sokarepa; a mongiong i kin masak omui masan akan.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
I kin peren kida omui inau dueta amen, me diaradar pai kasampwal eu.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
I kailongki likam o suede kin irail, a i kin pok ong sapwilim omui kapung.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Pan ise pak i kin kapinga komui ni ran ta ieu, pweki kusoned en omui kapung kan.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Me kin pok ong sapwilim omui kapung, kin popol melel, re sota pan salongala.
166 Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Maing Ieowa, i kin auiaui omui kamaur, o i kin peiki ong sapwilim omui kusoned akan.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
Mongiong i kin kolekol sapwilim omui kadede kan, o kin pok ong irail melel.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
I kin kolekol sapwilim omui kusoned o kadede kan, pwe al ai kan karos me sansal mo’mui.
169 Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Maing Ieowa, kotin mangi ai ngidingid, o kotin padaki ong ia duen omui masan.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
Re kotin mangi ai kapakap, o dore ia la duen omui inau.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Komui lao padaki ong ia omui kusoned akan, kil en au ai ap pan kapinga komui.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Lo i pan kauleki duen omui masan, pwe omui kusoned akan karos me pung.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Lim omui en sauasa ia, pwe i piladar omui kusoned akan.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Maing Ieowa, i kin inong iong omui kamaur, o i kin peren kida omui kapung.
175 Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Kom kotin ieiang ngen i, pwen memaur eta ap kapinga komui, o lim omui pali maun en sauasa ia.
176 Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Ngai ras ong sip amen me sansalong sili o salongala; kom kotin rapaki sapwilim omui ladu, pwe i sota monokela omui kusoned akan.
