Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
alleluia aleph beati inmaculati in via qui ambulant in lege Domini
2 Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
beati qui scrutantur testimonia eius in toto corde exquirent eum
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
non enim qui operantur iniquitatem in viis eius ambulaverunt
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
tu mandasti mandata tua custodire nimis
5 O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
utinam dirigantur viae meae ad custodiendas iustificationes tuas
6 Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
tunc non confundar cum perspexero in omnibus mandatis tuis
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
confitebor tibi in directione cordis in eo quod didici iudicia iustitiae tuae
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
iustificationes tuas custodiam non me derelinquas usquequaque
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
beth in quo corriget adulescentior viam suam in custodiendo sermones tuos
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
in toto corde meo exquisivi te non repellas me a mandatis tuis
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
in corde meo abscondi eloquia tua ut non peccem tibi
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
benedictus es Domine doce me iustificationes tuas
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
in labiis meis pronuntiavi omnia iudicia oris tui
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
in via testimoniorum tuorum delectatus sum sicut in omnibus divitiis
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
in mandatis tuis exercebor et considerabo vias tuas
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
in iustificationibus tuis meditabor non obliviscar sermones tuos
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
gimel retribue servo tuo vivifica me et custodiam sermones tuos
18 Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
revela oculos meos et considerabo mirabilia de lege tua
19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
incola ego sum in terra non abscondas a me mandata tua
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
concupivit anima mea desiderare iustificationes tuas in omni tempore
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
increpasti superbos maledicti qui declinant a mandatis tuis
22 Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
aufer a me obprobrium et contemptum quia testimonia tua exquisivi
23 Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
etenim sederunt principes et adversum me loquebantur servus autem tuus exercebatur in iustificationibus tuis
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
nam et testimonia tua meditatio mea et consilium meum iustificationes tuae
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
deleth adhesit pavimento anima mea vivifica me secundum verbum tuum
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
vias meas enuntiavi et exaudisti me doce me iustificationes tuas
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
viam iustificationum tuarum instrue me et exercebor in mirabilibus tuis
28 Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
dormitavit anima mea prae taedio confirma me in verbis tuis
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
viam iniquitatis amove a me et lege tua miserere mei
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
viam veritatis elegi iudicia tua non sum oblitus
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
adhesi testimoniis tuis Domine noli me confundere
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
viam mandatorum tuorum cucurri cum dilatasti cor meum
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
he legem pone mihi Domine viam iustificationum tuarum et exquiram eam semper
34 Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
da mihi intellectum et scrutabor legem tuam et custodiam illam in toto corde meo
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
deduc me in semita mandatorum tuorum quia ipsam volui
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
inclina cor meum in testimonia tua et non in avaritiam
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
averte oculos meos ne videant vanitatem in via tua vivifica me
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
statue servo tuo eloquium tuum in timore tuo
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
amputa obprobrium meum quod suspicatus sum quia iudicia tua iucunda
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
ecce concupivi mandata tua in aequitate tua vivifica me
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
vav et veniat super me misericordia tua Domine salutare tuum secundum eloquium tuum
42 saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
et respondebo exprobrantibus mihi verbum quia speravi in sermonibus tuis
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque quia in iudiciis tuis supersperavi
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
et custodiam legem tuam semper in saeculum et in saeculum saeculi
45 jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
et ambulabam in latitudine quia mandata tua exquisivi
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum et non confundebar
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
et meditabar in mandatis tuis quae dilexi
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
et levavi manus meas ad mandata quae dilexi et exercebar in iustificationibus tuis
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
zai memor esto verbi tui servo tuo in quo mihi spem dedisti
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
haec me consolata est in humilitate mea quia eloquium tuum vivificavit me
51 De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
superbi inique agebant usquequaque a lege autem tua non declinavi
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
memor fui iudiciorum tuorum a saeculo Domine et consolatus sum
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
defectio tenuit me prae peccatoribus derelinquentibus legem tuam
54 Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
cantabiles mihi erant iustificationes tuae in loco peregrinationis meae
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
memor fui in nocte nominis tui Domine et custodivi legem tuam
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
haec facta est mihi quia iustificationes tuas exquisivi
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
heth portio mea Dominus dixi custodire legem tuam
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo miserere mei secundum eloquium tuum
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
cogitavi vias meas et avertisti pedes meos in testimonia tua
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
paratus sum et non sum turbatus ut custodiam mandata tua
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
funes peccatorum circumplexi sunt me et legem tuam non sum oblitus
62 Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
media nocte surgebam ad confitendum tibi super iudicia iustificationis tuae
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
particeps ego sum omnium timentium te et custodientium mandata tua
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
misericordia Domini plena est terra iustificationes tuas doce me
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
teth bonitatem fecisti cum servo tuo Domine secundum verbum tuum
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
bonitatem et disciplinam et scientiam doce me quia mandatis tuis credidi
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
priusquam humiliarer ego deliqui propterea eloquium tuum custodivi
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
bonus es tu et in bonitate tua doce me iustificationes tuas
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
multiplicata est super me iniquitas superborum ego autem in toto corde scrutabor mandata tua
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
coagulatum est sicut lac cor eorum ego vero legem tuam meditatus sum
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
bonum mihi quia humiliasti me ut discam iustificationes tuas
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
bonum mihi lex oris tui super milia auri et argenti
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
ioth manus tuae fecerunt me et plasmaverunt me da mihi intellectum et discam mandata tua
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
qui timent te videbunt me et laetabuntur quia in verba tua supersperavi
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
cognovi Domine quia aequitas iudicia tua et veritate humiliasti me
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
fiat misericordia tua ut consoletur me secundum eloquium tuum servo tuo
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
veniant mihi miserationes tuae et vivam quia lex tua meditatio mea est
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
confundantur superbi quia iniuste iniquitatem fecerunt in me ego autem exercebor in mandatis tuis
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
convertantur mihi timentes te et qui noverunt testimonia tua
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
fiat cor meum inmaculatum in iustificationibus tuis ut non confundar
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
caf defecit in salutare tuum anima mea in verbum tuum supersperavi
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
defecerunt oculi mei in eloquium tuum dicentes quando consolaberis me
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
quia factus sum sicut uter in pruina iustificationes tuas non sum oblitus
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
quot sunt dies servo tuo quando facies de persequentibus me iudicium
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
narraverunt mihi iniqui fabulationes sed non ut lex tua
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
omnia mandata tua veritas inique persecuti sunt me adiuva me
87 De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
paulo minus consummaverunt me in terra ego autem non dereliqui mandata tua
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
secundum misericordiam tuam vivifica me et custodiam testimonia oris tui
89 HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
lamed in aeternum Domine verbum tuum permanet in caelo
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
in generationem et generationem veritas tua fundasti terram et permanet
91 Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
ordinatione tua perseverat dies quoniam omnia serviunt tibi
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
nisi quod lex tua meditatio mea est tunc forte perissem in humilitate mea
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
in aeternum non obliviscar iustificationes tuas quia in ipsis vivificasti me
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
tuus sum ego salvum me fac quoniam iustificationes tuas exquisivi
95 De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
me expectaverunt peccatores ut perderent me testimonia tua intellexi
96 For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
omni consummationi vidi finem latum mandatum tuum nimis
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
mem quomodo dilexi legem tuam tota die meditatio mea est
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo quia in aeternum mihi est
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
super omnes docentes me intellexi quia testimonia tua meditatio mea est
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
super senes intellexi quia mandata tua quaesivi
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
ab omni via mala prohibui pedes meos ut custodiam verba tua
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
a iudiciis tuis non declinavi quia tu legem posuisti mihi
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
quam dulcia faucibus meis eloquia tua super mel ori meo
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
a mandatis tuis intellexi propterea odivi omnem viam iniquitatis
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
nun lucerna pedibus meis verbum tuum et lumen semitis meis
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
iuravi et statui custodire iudicia iustitiae tuae
107 Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
humiliatus sum usquequaque Domine vivifica me secundum verbum tuum
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
voluntaria oris mei beneplacita fac Domine et iudicia tua doce me
109 Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
anima mea in manibus meis semper et legem tuam non sum oblitus
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
posuerunt peccatores laqueum mihi et de mandatis tuis non erravi
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
hereditate adquisivi testimonia tua in aeternum quia exultatio cordis mei sunt
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
inclinavi cor meum ad faciendas iustificationes tuas in aeternum propter retributionem
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
samech iniquos odio habui et legem tuam dilexi
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
adiutor meus et susceptor meus es tu in verbum tuum supersperavi
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
declinate a me maligni et scrutabor mandata Dei mei
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
suscipe me secundum eloquium tuum et vivam et non confundas me ab expectatione mea
117 Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
adiuva me et salvus ero et meditabor in iustificationibus tuis semper
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
sprevisti omnes discedentes a iustitiis tuis quia iniusta cogitatio eorum
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
praevaricantes reputavi omnes peccatores terrae ideo dilexi testimonia tua
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
confige timore tuo carnes meas a iudiciis enim tuis timui
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
ain feci iudicium et iustitiam non tradas me calumniantibus me
122 Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
suscipe servum tuum in bonum non calumnientur me superbi
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
oculi mei defecerunt in salutare tuum et in eloquium iustitiae tuae
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam et iustificationes tuas doce me
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
servus tuus sum ego da mihi intellectum et sciam testimonia tua
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
tempus faciendi Domino dissipaverunt legem tuam
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
ideo dilexi mandata tua super aurum et topazion
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
propterea ad omnia mandata tua dirigebar omnem viam iniquam odio habui
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
fe mirabilia testimonia tua ideo scrutata est ea anima mea
130 Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
declaratio sermonum tuorum inluminat et intellectum dat parvulis
131 Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
os meum aperui et adtraxi spiritum quia mandata tua desiderabam
132 Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
aspice in me et miserere mei secundum iudicium diligentium nomen tuum
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
gressus meos dirige secundum eloquium tuum et non dominetur mei omnis iniustitia
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
redime me a calumniis hominum et custodiam mandata tua
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
faciem tuam inlumina super servum tuum et doce me iustificationes tuas
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
exitus aquarum deduxerunt oculi mei quia non custodierunt legem tuam
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
sade iustus es Domine et rectum iudicium tuum
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
mandasti iustitiam testimonia tua et veritatem tuam nimis
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
tabescere me fecit zelus meus quia obliti sunt verba tua inimici mei
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
ignitum eloquium tuum vehementer et servus tuus dilexit illud
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
adulescentulus sum ego et contemptus iustificationes tuas non sum oblitus
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
iustitia tua iustitia in aeternum et lex tua veritas
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
tribulatio et angustia invenerunt me mandata tua meditatio mea
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
aequitas testimonia tua in aeternum intellectum da mihi et vivam
145 Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
cof clamavi in toto corde exaudi me Domine iustificationes tuas requiram
146 Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
clamavi te salvum me fac et custodiam mandata tua
147 Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
praeveni in maturitate et clamavi in verba tua supersperavi
148 Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
praevenerunt oculi mei ad diluculum ut meditarer eloquia tua
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
vocem meam audi secundum misericordiam tuam Domine secundum iudicium tuum vivifica me
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
adpropinquaverunt persequentes me iniquitate a lege autem tua longe facti sunt
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
prope es tu Domine et omnes viae tuae veritas
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
initio cognovi de testimoniis tuis quia in aeternum fundasti ea
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
res vide humilitatem meam et eripe me quia legem tuam non sum oblitus
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
iudica iudicium meum et redime me propter eloquium tuum vivifica me
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
longe a peccatoribus salus quia iustificationes tuas non exquisierunt
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
misericordiae tuae multae Domine secundum iudicia tua vivifica me
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
multi qui persequuntur me et tribulant me a testimoniis tuis non declinavi
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
vidi praevaricantes et tabescebam quia eloquia tua non custodierunt
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
vide quoniam mandata tua dilexi Domine in misericordia tua vivifica me
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
principium verborum tuorum veritas et in aeternum omnia iudicia iustitiae tuae
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
sen principes persecuti sunt me gratis et a verbis tuis formidavit cor meum
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
laetabor ego super eloquia tua sicut qui invenit spolia multa
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
iniquitatem odio habui et abominatus sum legem autem tuam dilexi
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
septies in die laudem dixi tibi super iudicia iustitiae tuae
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
pax multa diligentibus legem tuam et non est illis scandalum
166 Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
expectabam salutare tuum Domine et mandata tua dilexi
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
custodivit anima mea testimonia tua et dilexi ea vehementer
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
servavi mandata tua et testimonia tua quia omnes viae meae in conspectu tuo
169 Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
thau adpropinquet deprecatio mea in conspectu tuo Domine iuxta eloquium tuum da mihi intellectum
170 Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
intret postulatio mea in conspectu tuo secundum eloquium tuum eripe me
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
eructabunt labia mea hymnum cum docueris me iustificationes tuas
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
pronuntiabit lingua mea eloquium tuum quia omnia mandata tua aequitas
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
fiat manus tua ut salvet me quoniam mandata tua elegi
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
concupivi salutare tuum Domine et lex tua meditatio mea
175 Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
vivet anima mea et laudabit te et iudicia tua adiuvabunt me
176 Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
erravi sicut ovis quae periit quaere servum tuum quia mandata tua non sum oblitus
